Hvad laver en bryllupsfotograf?
Bryllupsfotografen laver faktisk mange ting :). For 20 år siden, var bryllupsfotografen en mand kontaktede og bad møde op ved vielsens slutning og tage et par billeder af brudeparret sammen med præsten og den nærmeste familie, for derefter at tage i et fotostudie og få taget nogle opstillede monotome bryllupsbilleder, hvor tøjet sad pænt, man kiggede stift ind i kameraet og stod ellers helt stille, så fotografen kunne stille skarpt.
Idag er bryllupsfotografen meget mere “fri”, han eller hun kan løbe rundt om brudeparret, fange flotte stemningsbilleder ved kirken, under vielsen, og af de mange gæster, der lykønsker brudeparret. Fotografen fanger også de mange bryllupsdetaljer, som udsmykning i kirken, blomster, brudens brudekjole og de detaljer, der er på den, brudebuketten, vielsesringene og meget mere. Det er blevet mere en dokumentarisk opgave af være bryllupsfotograf.
Billedstil, look og brug af lys, flash og vinkler etc
Når man er afsted på opgave, som bryllupsfotograf i dagens Danmark, så har man, som fotograf mange forskellige remedier med til at hjælpe med at lave noget flot og lækkert lys på brudeparret, i både regnvejr, hård solskin etc. Oftest er fotografens fotoudstyr omregnet i kroner og ører, en kostelig affære. Der skal være flere forskellige objektiver, vidvinkel, tele og zoom linser og selvfølgelig faste optiker for optimal brug af dybdeskarphed og selvfølgelig også skarpheden i sig selv. Man har de nyeste pocket wizards med, så man kan lægge sit flash lys hvor man ønsker det, og skabe mere dramtiske bryllupsfotos.
Looket i dag, er meget præget af de amerikanske trends, og for tiden er det især vintage bryllupsbilleder, der vinder indpas. Lyset et blødt, til tider overbelyst og toningen i billedet er meget old school og dæmpede. Vinklerne er tilgengæld mere “skæve”, og kameraet vippes mere og mere, for at skabe lidt dynamik i de ellers klassisk opstillede bryllupsbilleder.
Amatør fotograf vs. den professionelle fotograf
Hvad er forskellen på amatør fotografen og den professionelle fotograf? Jeg oplever at mange amatør fotografer laver bryllupper, og det er desværre med meget blandet feedback fra brudepar. Ofte hører jeg fra brudepar og kollegaer, amatør fotografen egentlig er gået til opgaven med fuld entusiasme og har forsøgt sig på bedste vis at levere de bryllupsbilleder brudeparret har ønsket. Der hvor det oftest er gået galt er at amatør fotografen ikke har fået ret mange andre ting med fra dagen, end selve portrætterne af brudeparret. Det skyldes, som ofte egentlig udgangspunktet at fotografen ville gøre sit bedste, men brugte så for lang tid på portrætterne og glemte derfor resten af brylluppet. De mister simpelthen overblikket, får ikke placeret sig rigtigt når de gode skud opstår, og deres teknik er også sjælden ligeså stærk, som den professionelle fotograf, der med sin enorme erfaring og rutine, samt kæmpe fotogrejspakke er meget bedre klædt på til opgaven, som bryllupsfotograf.
Landsdækkende vs. den lokale fotograf
Idag tilbyder mange fotografer landsdækkende bryllupsfotografering, og modsat den lokale fotograf, der ofte arbejder i de kendte omgivelser, kommer den landsdækkende bryllupsfotograf, til et nyt sted og skal så her igang med at scoute lokationer etc. Forskellen vi ofte hører er at, den lokale fotograf så udemærket kender sin by, men problemet med billederne, er ofte at de virker lidt rutinepræget og opstillet på samme facon, som man gjorde med brudeparret sidste weekend. For nu har man jo fundet noget, der virker, så hvorfor lave om på det?
Den landsdækkende fotograf, kommer nok mere med friske øjne på en lokation. Han eller hun vil “se noget nyt” i landsbyens gadekær, eller den grønne park, eller skoven eller selve havnen, fordi det er nyt og spændende og inspirerende for den landsdækkende fotograf at møde nye mennesker og nye steder. Derfor mener jeg faktisk at man, som kommerciel bryllupsfotograf, har brug for nye input, så man ikke “gror fast”.
Billedbehandling og fotomanipulation af bryllupsbilleder
Idag bruger mange fotografer forskellige billedbehandlings programmer, som phase one, Aperture, lightroom, Adobe photoshop og mange andre digitale mørkekamre, for at få deres bryllupsfotos til at stå, som de gerne vil have det. Idag er det egentlig ikke de store regler for brugen af disse digitale billedbehandlingsprogrammer. Det handler om det færdige resultat og om brudeparrets postive tilbagemelding, da bryllupsfotografen i sidste ende skal leve af de kunder, hans gamle kunder sender i hans retning.
Billedmanipulation bliver også mere og mere brugt, er der ting i billedet, der virker forstyrrende, fjernes det, “brændes” ud eller, der sættes nye ting ind i stedet. Brudeparret kan få vintage look, bruntoninger, sort/hvide bryllupsfotos blot ved et tryk på en knap i programmet. Det åbner for en masse nye muligheder og flytter grænserne fra det klassiske bryllupsfotografi over i det moderne og alternative bryllupsfotografi.
Fotojournalistisk bryllupsfotografi
Ordene fotojournalistisk bryllupsfotografi, dukker mere og mere op i takt med at ønsket om anerledes og kreative bryllupsfotos står højt på brudeparrets dagsorden. Derfor er udtrykket blevet så populært. Fotojournalisten fortæller kort og godt en historie i billeder. Billederne bærer præg af alt andet end opstillede bryllupsfotos. Billederne er mere dynamiske, “skæve” kreative. Der er brugt flere ting til at “indramme” billederne, såsom det omkringliggende miljø hvor bryllupsbillederne bliver lavet.
Eksempler på nogle fotojournalistiske bryllupsfotografer:
Fotojournalismens bryllupsfotografi
Bryllupsfotograf i den moderne stil
Det fotojournalistiske ændrer også på opfattelsen af den måde vores forældre fik lavet deres bryllupsfotos. Billederne virker mere, som om de er taget lidt som hofteskud, lidt tilfældige, men på en måde rammer de alligevel plet og fanger essensen af selve brudeparrets store dag, på en ny og mere frisk måde end den traditionelle bryllupsfotograf gør det.